Nokia: Symbian overlever
Vi er nogle stykker, der i lang tid har tvivlet lidt på fremtiden for Nokias Symbian, og vi er nogle stykker der er blevet bestyrket i tvivlen, efter at Nokia nu vil fokusere på at fylde Windows Phone 7-styresystemet i deres fremtidige toptelefoner. For er det ikke at lade Symbian i stikken, ligesom den fremtidige vilje til forsat at udvikle styresystemet vil bremses helt op og måske endda forsvinde?
Men vil skal ikke være så urolige – i hvert fald ikke, hvis er vægt bag Vlasta Berkas ord. Han er den malaysiske general manager for Nokia, og han er i dag citeret på hjemmesiden Cnet.com:
”Bare fordi vi ændrer retning i forhold til platformen for vores smartphones, betyder det ikke, at den eksisterende platform er helt ødelagt. Symbian er kommet for at blive. Symbian vil stadig være til stede, men det kommer til at flytte sig lige hen om næste hjørne,” lyder det fra Vlasta Berka.
Mens vi altså ikke skal frygte en kommende aflivning af Symbian, så frygter vi stadig for for MeeGo, som det vil være yderst ærgerligt at skubbe helt i graven.
Kilde: Cnet.com