Nokia taber milliarder
Nokia har for nylig annonceret deres kvartals regnskab, der ikke helt viser positive tal. Deres indkomst er faldet med hele 30 procent i det tredje kvartal i forhold til samme periode sidste år. Det betyder, at de har tabt over 3,5 milliarder kroner, hvor deres overskud i år "kun" har været på 8,12 milliarder kroner i forhold til 11,63 milliarder kroner sidste år.
Tabet skyldes en nedgang i salget på 5,1 procent, og direkte overført betyder det, at Nokia nu mister 2 procents markedsandele. De går fra 40 til 38 procent.
Men trods den dystre finans-udsigt regner Nokia stadig med en lysere fremtid, hvor de i det kommende fjerde kvartal vil beholde deres nuværende markedsandele.
Det kan muligvis ses i lyset af, at i dag går Nokia i luften med deres Nokias Comes With Music i Storbritannien, hvor Nokia 5310 XpressMusic vil være den første mobil med musiktjenesten.