Nokia tilføjer 5G til verdensomspændende IoT-netværk

Nokia tilføjer 5G til globale IoT-netværk - det giver mulighed for operatører at tilbyde globale 5G IoT-tjenester uden selv at udbygge eget netværk.

Nokia tilføjer 5G til verdensomspændende IoT-netværk

Mange forbinder formentlig Nokia med mobiltelefoner, men de seneste år har Nokia haft fokus på hardware til netværk – de radioer og den infrastruktur, der forbinder cellulære enheder med internettet.

 

Nokia klar med global 5G til IoT-netværk

Nu har Nokia annonceret, at de tilføjer 5G til sit Worldwide Internet of Things Network Grid (WING). Det giver mulighed for operatører at tilbyde globale 5G IoT-tjenester til sine kunder, uden at de selv behøver bygge et eget netværk.

Det lyder umiddelbart ret indviklet, men det giver operatører mulighed for at tilbyde sine erhvervskunder muligheden for at forbinde små IoT-sensorer til internettet, uden at behøve bruge penge på selv at bygge den cellulære infrastruktur, der skal til, for at sensorerne kan kommunikere.

I stedet kan de bruge Nokias WING som global IoT-infrastruktur. Operatørerne og Nokia indgår på den måde i et samarbejde, hvor de kan sælge adgang på pay-as-you-go basis.

Se også: 5G telefoner hos de danske teleselskaber

Nokias 5G IoT-løsning kan bruges bredt

I fremtiden forventer man, at små 5G-opkoblede sensorer bliver brugt til såkaldt vehicle-to-everything kommunikation, industriel overvågning og kontrol, offentlige tjenester og online sundhedspleje. Det kræver alt sammen bedre båndbredde, et højere niveau af pålidelighed og sikkerhed samt mindre forsinkelse end tidligere.

I visse tilfælde kan sensorerne komme udenfor operatørens område, måske endda ind i andre lande.

Opdateringen af Nokias netværk tilføjer både 5G og mulighed for edge processing for at muliggøre de første stadier af opkobling af disse sensorer. På den måde kan operatørerne hurtigt komme i gang med at tilbyde tjenester og derfra med tiden udbygge en egen infrastruktur for at kunne møde efterspørgslen.

Nokia fortæller, at de aktivt samarbejder med operatører med internationale erhvervskunder for at hjælpe med de IoT-behov, der findes på tværs af grænserne.

Se også: Test: 5G udgør ingen fare for mennesker

 

Åbner WING-laboratorium i USA

5G IoT er stadig på et tidligt stadie og 3GPP udvikler stadig 5G-standarden til at passe til energibesparende sensorer. Derfor åbner Nokia nu et WING-laboratorium i Dallas i USA for at hjælpe operatørerne med at forske i og teste 5G IoT i praksis.

Her vil man kunne teste forskellige løsninger på at minimere forsinkelse i netværket, blandt andet forbindelser i virksomhedens lokaler, mere traditionelle sky-forbindelser og multi-edge computing (MEC). De kan alle bruges til VR, AR og C-V2X.

Nokia har gode muligheder for at etablere sig meget solidt i USA efter USA har bandlyst Huawei som netværksleverandør i landet. Der er reelt kun Ericsson og Nokia til at levere 5g-netværk i USA og det er altså en gylden mulighed for Nokia til at gå all-in i USA og derfor giver det god mening, at Nokia vil åbne et internet-laboratorium i USA.

Se også: Nyheder om 5G

Redaktionen har dækket den videre fortælling

Siden vi bragte artiklen er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 20/3/2020 fulgte redaktionen op med nyheden Akut behov: Øget interesse for mobilt bredbåndKlik her for den efterfølgende artikel.. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..