Nokia vil sælge N-Gage spil over Nettet
Det virker ikke som om der er lagt planer for en kommende N-Gage model. I stedet bliver spilfunktionen lagt ind i Nokias mest avancerede telefoner – bl.a. NSeries. I stedet prøver Nokia nu på at sælge spillene via en ny distributionskanal – nemlig Nokias egen website for N-Gage.
Ved hjælp af computeren, skal det blive muligt at teste, købe og hente spil ned direkte fra websitet. Spillene skal koste mellem 19,99 og 29,99 Euro – hvilket modsvarer mellem 150 til 220 kroner.
For at man kan hente spillene, skal man enten have en kortlæser eller Bluetooth. Her på Mobil.nu regner vi dog også med, at spillene kan føres over ved hjælp af et kabel.