Nokia vildleder med falsk PureView-video
I går præsenterede Nokia deres to nye modeller Lumia 820 og 920, og der var især fokus på 920’erens nye forbedrede kamera. I dette skulle Nokia have benyttet sig af deres såkaldte PureView og ”floating lens”-teknologier, som skulle stabilisere billeder og hjælpe kraftigt under dårlige lysforhold.
Senere lagde Nokia så en reklamevideo på YouTube, der eftersigende skulle vise, hvor godt kameraet i Lumia 920 er til at stabilisere billedet, ved at benytte OIS – ”Optical Image Stabilization”.
I videoen følger man et par, som blandt andet cykler, og manden bruger, hvad der ligner en Lumia 920 til at filme kvinden, som cykler ved siden af. Videoen klipper så over til at man ser manden filme med telefonen både med OIS fra og til. En ret kraftig forskel når man ser de to film side om side.
Desværre viser det sig, at det ikke helt sandheden, at videoen er filmet med en Lumia 920. Hvis man pauser filmen ca. 27 sekunder inde, kan man se i refleksionen fra et vindue der passeres, at kvinden bliver filmen af noget, der mere ligner et almindeligt størrelse videokamera, det er i hvert fald for stort til at være en Lumia 920. Samtidig kan man også se, at kameramanden ikke kører på cykel, men filmer ud af sidedøren på en varevogn.
Nokia undskyldte med det samme videoen på deres egen hjemmeside, og siger at den udelukkende er lavet for at vise mulighederne for OIS, og at de derfor burde have gjort det klart, at der ikke er brugt en Lumia 920 til at filme med. Samtidig har de postet en video, der skulle være optaget med en Lumia 920 side om side med en ”smartphone uden OIS”.
Den nye video, som også var den, som vi på pressemødet onsdag eftermiddag kan ses herunder. Nu er spørgsmålet så, om vi helt kan stole på den…
Kilde: Pocketnow