Nokia X3 Touch and Type-02 test
Det er klart, at man skal kunne styre en telefon ved at trykke på skærmen. Ja, sådan kan det næsten virke i dag med alle de touch-mobiler, der ruller ud på markedet.
Men forudsætningen for, at det kan fungere, er jo, at menuer og funktioner er tilpasset til det. Det, man skal trykke på med fingrene, skal være stort nok til at ramme. Selvom det er Nokias første telefon med systemet S40 med touch-skærm, synes jeg, at det fungerer rigtig fint. Alle menuvalg er store nok, så man kan ramme rigtigt, og tilmed responsen i skærmen er god, selvom telefonen ikke hører til de dyrere.
Genvejstasterne under skærmen er noget, der kan kompensere for, at skærmen er lidt lille, hvilket jeg vender tilbage til senere. Den her kombination af touch-skærm, tastatur og ekstra genvejstaster er rigtig god. Skal man taste et nummer, er et rigtigt tastatur altid godt, eftersom det altid er der, hvor man forventer det, og derfor er hurtigt at bruge. I en touch-mobil er ciffertasterne jo ellers mindst et tryk på en knap væk og ofte flere end et.
For at kunne opnå dette format på telefonen, der i og for sig er vældig let og smart, har Nokia valgt at flytte tasten 0 fra sin sædvanlige plads under 8-tasten. Det er ikke så fantasifuldt og uvant, som da man lagde ciffertasterne i en cirkel for et par år siden, men det er klart dårligere end den vante placering. Når man skriver et nummer her, bemærker man, hvor meget man har vænnet sig den sædvanlige placering med nul, stjerne og firkant.
For og imod
En af fordelene ved touch-skærm er, at man kan bruge fladen til forskellige ting på forskellige tidspunkter. I en udpræget touch-mobil bliver hele skærmen et tastatur, når man skal taste et nummer, og et filmlærred, når man skal se film. Det misser Nokia X3-02 jo, da tastaturet er fast, og skærmen ikke er meget større end i en almindelig mobil. Det er vel dette, Nokia alligevel har forsøgt at gøre noget ved, ved at sætte den nederste tasterække ude til højre i stedet.
Alligevel mærker man, at skærmen nogle gange forekommer noget lille. Eftersom det er en touch-skærm, gør alle trykkene jo, at man nogle gange dækker over meget af skærmen. Og eftersom tastaturet fylder på telefonen, er der ikke meget plads tilovers til at vise menuvalg, og i en menu som indstillingerne med 16 kategorier at vælge imellem kan det forstyrre overblikket, at man kun kan se fire ad gangen på skærmen, fordi der ikke er plads til flere.
Ingen multitasking
Et af de mest almindelige spørgsmål, der dukker op på skærmen i X3, er, om man vil afslutte programmet. Det dukker op, når jeg har læst mine mails, og når jeg har tjekket det seneste på Facebook. Grunden er helt enkelt, at denne telefon og Nokias S40-system, der sidder indeni, ikke har multitasking. Man skal altså lukke ned og afslutte e-mail-programmet for at kunne se et billede i galleriet, og man kan ikke blive påmindet om nye mails med interval, men må gå ind i e-mail-programmet for at se, om der er kommet noget nyt.
Bruger man et program som e-mail eller Facebook, ser man det heller ikke, når der kommer en ny SMS. Har man lyden på, hører man det, men ellers dukker den først op, når man har afsluttet det, man var i gang med.
Knapperne under skærmen er i hvert fald en hjælp her, for når man trykker der, kan man skifte mellem netop de funktioner uden at afslutte et program. På den måde kommer man altså til radio og SMS, uanset hvilken applikation man har i gang.
Med apps
Apps er noget, man taler meget om i dag, og så taler man om smartphones, hvor det egentlig er definitionen af en smartphone, at man netop kan udvide funktionerne med apps. X3 er ikke en smartphone, men der er alligevel apps, om end i meget begrænset mængde. Præcis som i Nokias smarte mobiler er der adgang til programbutikken Ovi Store. Der findes omkring ti programkategorier i butikken, men mange er mere eller mindre tomme med kun få applikationer.
Der lader dog til at komme flere. Blandt de få applikationer, der er der, da jeg tester telefonen, er en del middelmådigt tilpasset til touch-skærmen, men fungerer dog, selvom der skal lidt for mange klik og tryk på knapper til.
Begrænset mobil
Som smartphone er X3 altså lidt begrænset, helt enkelt fordi den netop ikke er en smartphone, men forsøger, så godt den kan.
Kameraet i X3 er på 5 megapixel, men når man ser på billederne, er det ret svært at tro. Vi ved jo efterhånden, at megapixel ikke fortæller noget om, hvor gode billederne bliver, og det kan resultatet fra X3 virkelig bekræfte.
Først tror jeg, at det er bare skærmen i telefonen, der viser billederne på en ufordelagtig måde. Men også når jeg ser på billederne i computeren, har jeg svært ved at finde noget vellykket. Nærbilleder bliver aldrig skarpe, eftersom kameraet ikke har autofokus. Når jeg tager billeder om dagen udendørs, bliver de meget grå og støjfulde, og når det er mørkt, bliver det helt enkelt bare mørkt, eftersom kameraet ikke har nogen lampe eller blitz. Mit sidste forbehold over for kameraet er, at der ikke er nogen fysisk kameraknap, så man skal trykke på skærmen.
Skærmen kombineret med webbrowseren i X3 gør, at den næppe kan kaldes en surfmobil, trods både turbo-3G og Wi-Fi. Det er helt enkelt en telefon, der forsøger at gøre det hele, men bedst lykkes med det enkleste som e-mail, telefonsamtale og SMS. Resten er lidt at tage munden for fuld.