Nokias aktionærer godkender salg
Tidligere på året fremlagde Microsoft deres planer om at opkøbe Nokias mobilafdeling og dermed overtage Lumia-navnet, Asha-navnet og ca. 32000 Nokia ansatte.
Selvom der i Finland har været noget modstand mod at sælge deres nationale stolthed, blev opkøbet alligevel godkendt med overvældende stor støtte af Nokias aktionærer.
Blandt de adspurgte, havde hele 99,7 % stemt ja til opkøbet, og i følge Financial Times repræsenterede de omkring fire femtedele af ejerskabet i virksomheden.
Der er endnu ingen officielle planer for hvordan Microsoft vil indarbejde Nokias Lumia brand under deres egen paraply, men det vides med sikkerhed at Stephen Elop fra Nokia bliver rykket til Microsoft, hvor han også er med i opløbet om at overtage pladsen fra Steve Ballmer.
Kilde: The Verge