Nokias kort til Mac
At Nokia storsatser inden for kort og GPS-funktioner er ingen nyhed. Firmaets telefoner bliver næsten alle udrustet med GPS-modtagere og programmet Nokia Maps.
Det er et program, der henter kort ned på mobilen via nettet, og det kan i værste fald betyde rigtig runge regninger. For at slippe for denne unødige regning, kan kortene også hentes til telefonen via computeren via programmet Nokia Map Loader.
Det har indtil for nylig kun været muligt at gøre, hvis man benyttede sig af Windows på computeren. Men der er nu også kommet en version til Mac OS X, der i første omgang er i beta-stadiet.
Vi har nu kigget lidt nærmere på tjenesten, der blandt andet viser, a Map Loaders programvindue er relativt overskueligt. I venstrespalten bliver de forskellige verdensdele listet op, og efter et tryk på én af dem, kommer de forskellige lande frem. Når man har fundet det ønskede land hiver man indholdet over i højrespalten.
Derefter er Map Loader klar til at hive kortene ned via internettet på computeren, og bagefter over på mobilen. I kan selv finde programmet via linket forneden.