Nokias Ovi Store måtte en tur i knæ

Kort efter Nokia åbnede deres splinternye online programbutik Ovi Store, oplevede mange folk problemer med den. Der skulle simpelthen være for mange brugere.

Nokias Ovi Store måtte en tur i knæ

For to dage siden åbnede Nokias nye online programbutik Ovi Store, hvor man kan købe spil og programmer til en lang række af Nokias mobiler. Nokia havde dog tilsyneladende ikke regnet med, at folk ville tage så godt imod den, som de åbenbart gjorde.

Mange oplevede nemlig problemer med Ovi Store kort efter dens åbning. Og det skulle tilsyneladende være på grund af for mange brugere, at Ovi Store måtte en tur i knæ for en del af de nye brugere. Nokia erkendte dog selv problemet og undskyldte for eventuelle gener. De skulle nu have tilføjet flere servere til tjenesten, således at den skulle kunne klare opgaven bedre fremover.

Kilde: USA TODAY og Ovi Blog