Nokias telefoner kan hackes

En særlig SMS-besked kan få Nokias mobiltelefoner til at crache.

Nokias telefoner kan hackes

En hollandsk hacker, Job de Haas, har kastet sig over mobiltelefonerne. Og selv om det tidligere forlød, at netop mobiltelefoner nærmest er hackersikre, så har Job de Haas bevist det modsatte, skriver PC World.

Metoden er et særligt program, der får telefonen til at fryse. Programmet sender en SMS-besked via internettet til mobiltelefonen. Og fordi beskeden indeholder en fejlagtig header, som telefonen kløjs i, så fryses mobilen totalt.

Løsningen er, at man sætter SIM-kortet i en anden mobiltelefon, der ikke har samme softwarefejl, skriver bladet.

Det er dog ikke første gang, at en hacker kaster sig over mobiltelefoner. Allerede i august sidste år forlød det nemlig, at specielle SMS-beskeder kan få Nokias mobiltelefoner til at crache.

Seneste nyt om emnet

Artiklen krævede en opfølgning. Redaktionen gik et skridt videre. 30/11/1999 pustede redaktionen nyt liv til historien med nyheden; Nokias telefoner kan hackes – Du kan læse den her. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..