Nokias vilde kameramobil kommer ikke til Danmark

Den løb med rigtig meget af opmærksomheden på årets Mobile World Congress, men Nokias vilde kameramobil, Nokia 808 Pureview kommer ikke til Danmark, afslører Nokia. De giver styresystemet skylden.

Nokias vilde kameramobil kommer ikke til Danmark

Når Nokia 808 Pureview kommer ud på markedet senere i år, så bliver den uden tvivl den bedste kameramobil nogensinde – og den vil også være lysår foran den næstbedste.

Desværre kommer den ikke til Danmark, afslører Nokias nordiske pressechef Oskar Södergren.

Han forklarer, at danskerne har taget så godt i mod Lumia med Windows Phone, at det er dem, de vil satse på fremover i Danmark og ikke Symbian. Han kalder indirekte Nokia 808 Pureview for en slags prøveklud for den kamerateknik, der er i telefonen, og lover, at den også kommer til deres Lumia-modeller på et tidspunkt.

Den kommer dog til andre europæiske lande, hvor man vil kunne købe den i webbutikker.

Se fantastiske billeder skudt med Nokia 808 Pureview her.