Nordiske mobiltelefoner er de grønneste
Nokia kommer ind på førstepladsen i den seneste ”Guide to Greener Electronics” fra Greenpeace, og det er faktisk syvende gang i træk, at den finske mobiltelefon-producent er bedst i sammenligningen af verdens 18 største elektronikproducenter.
På andenpladsen kommer svenske Sony Ericsson og dermed er det altså de skandinaviske mobilfirmaer, der klarer sig bedst, mens der er strafpoint til Dell, Samsung og Toshiba. De har ikke formået at leve op til egen plan for udfasning af PVC og brommerede flammehæmmere i deres produkter, skriver Greenpeace.
– Et klart mål, fulgt af konkret handling, har bragt de to nordiske it-giganter til tops, når det drejer sig om at lave de mest miljøvenlige mobiltelefoner i verden, siger Erik Albertsen, kampagne-medarbejder i Greenpeace Norden.
Der er til gengæld hug til Dell, som også var målet for en Greenpeace-aktion i København i marts. Selvom Dell for få år siden proklamerede, at man ville være den ”den grønneste it-virksomhed på planetten”, så mangler selskabet stadig at fjerne stoffer som PVC og brommerede flammehæmmere fra sine produkter.
Dell må oppe sig
Til gengæld er Dell gået aktivt ind i kampen for at fremme en strammere europæisk lovgivning, der på sigt skal forbyde alle farlige kemikalier i elektronik.
– Det er super flot, at Dell nu bruger deres betydelige politiske indflydelse for at få udvidet listen af forbudte, giftige kemikalier, som indgår i computere. Nu mangler vi blot at se Michael Dell bruge sin indflydelse indadtil og få alle de miljø- og sundhedsskadelige stoffer ud af deres egne computere, siger Erik Albertsen.
PVC bruges som materiale i selve kabinetterne og generelt i forbindelse med de mange forskellige plastikdele, der findes i elektroniske apparater. Ved afbrænding ad PVC dannes dioxiner. Dioxiner er blandt de mest giftige stoffer som findes og kan være kræftfremkaldende.
De bromerede flammehæmmere bruges som navnet siger til at sinke brandudviklingen i printplader, plastikkabinetter og ledninger. Nogle bromerede flammehæmmere kan afdampe fra kabinet eller printplader i produktets levetid, mens andre er kemisk bundet i plastmaterialerne og ikke afdamper. Ved en ikke-optimal afbrænding (som det oftest foregår i tredjeverdens lande) kan der dannes bromerede dioxiner.