Nu er bagsiden trykfølsom
Den trykfølsomme skærm er ikke noget nyt. Men fingrene kan godt komme lidt i vejen på de små skærme. Derfor har Microsoft nu sat trykfølsomheden bagpå en gennemsigtig skærm.
I virkeligheden er skærmen ikke gennemsigtig. Det er et billede af ens fingre, der skaber illusionen. LucidTouch som lommecomputeren hedder blev introduceret på Techfest, og giver altså mulighed for at styre computeren uden at fingrene fylder det halve af skærmen.
Med multi-touch input er det endda muligt at bruge alle ti fingre samtidig.