Nu hacker nørderne på Microsofts WP7

DarkForcesTeam sørger for, at HTC-ejere kan installere egen version af WP7.

Nu hacker nørderne på Microsofts WP7

Ejere af Androids har længe puttet "mods", det vil modificerede udgaver, af Android på deres mobiler. Også ejere af iPhones har jailbreaket, deres mobiler, så de kunne installere forbudte apps.

Nu har DarkForcesTeam via Xda-developers.com frigivet software, der gør det muligt at lægge egne versioner af WP7 ind på HTC-modellerne Gold, Mozart, Mondrian, Spark og Schubert.

Dermed har mobilnørderne, der leger på forummet Xda-developers.com også kastet sig over det ellers så lukkede og proprietære Windows Phone 7 fra Microsoft.

Ved at installere egne ROM’s (Read-Only-Memory) kan mobilnørderne tit finde glæde i at tweake softwaren, så den arbejder hurtigere eller fungerer bedre til specifikke behov. Det er blandt andet muligheden for at slette præ-installerede programmer, som ofte ikke kan slettes, der får smilet frem. Programmerne er kendt som "bloatware" eller "crapware" og sænker ofte mobilens performance.

DarkForcesTeam advarer selv om, man skal vide, hvad man foretager sig, når man leger med softwaren på sin mobil, så man ikke ender med en død mursten. Som regel ryger softwaregarantien også.

(via WindowsPhoneHacker.com)