Nu har Pixeline fået mobil
Sandager Small Games lancerer nu i samarbejde med Studio1-2 spillet ‘Pixeline ZOO’, som er et hyggeligt spil til mobiltelefonen.
I spillet, som er for alle børn fra 5 til 10 år, hjælper Pixeline med at fodre flodhesten. Det er et spil som stiller krav til børnene og træner logisk sans og barnet skal kunne tænke flere træk frem. Spillet udvikler sig efterhånden så børn i alle aldre og uanset kunnen vil have glæde af spillet.
Pixeline ZOO er det første af en række Pixeline spil til mobilen sådan at børnene ikke kun har glæde af Pixeline foran PC’en – men også i bilen, på rejse eller når de bare mangler til underholdning.
Spillet koster 30 kroner og fungerer til langt de fleste mobiltelefoner på det danske marked:
– Alle nyere Nokia telefoner
– Alle nyere Siemens telefoner
– Alle nyere Samsung telefoner
– SonyEricsson T610, T630, Z500, Z600, K700
– Motorola V525, V600, T720