“Nu kan det kun gå tilbage for Apple”
144 dollars. Så meget er hver Apple-aktie faldet siden den 19. september og til i dag, hvor de befinder sig på 558 dollars stykket. Det er et fald på over 20 procent, og det er sket på under to måneder.
Apple præsenterede som bekendt en række nye produkter i sidste måned – herunder en opdateret iPad og en iPad mini – men det har ikke været nok til at få vendt skuden. Da Apples aktie faldt omtrent 20 dollars ved præsentationen d. 23. oktober, og er faldet med yderligere 55 dollars siden da.
Tidligere Apple-engineering manager Dan Crow fortæller til Boy Genius Report, at Apples stortid er bag os og at det kun kan gå ned herfra.
Apple har bestemt ikke holdt sig ude af rampelyset i de seneste måneder, og de negativer historier har formentlig påvirket aktiemarkedet.
Apples juridiske kamp mod flere af de øvrige smartphone-producenter kan måske have påvirket aktiens salgsværdi, men det største problem har formentlig været de mange problemer, der har været internt i selskabet.
Apple Maps
Apple udskiftede som bekendt Google Maps-programmet med deres egen korttjeneste i iOS 6.0, og det har forårsaget enorm frustration blandt brugerne, da Apples tjeneste er markant dårligere til at finde vej. Desuden har Scott Forstall fra Apple valgt at forlade hans plads som iOS-chef efter der bl.a. gik historier om, at Forstall ikke ville undskylde problemerne med Apples egen korttjeneste, som Apple-chefen Tim Cook offentligt har gjort.
Et andet potentielt problem er den voksende konkurrence, der kommer på både mobil- og tablet-markedet. Apple blev i sidste måned tvunget til at præsentere en opdateret iPad med ganske få ændringer langt tidligere end forventet, blot for at kunne følge med på tablet-markedet. Den fjerde generation af iPad har nu erstattet den forrige efter blot 221 dage i butikkerne.
Hvad tror du der sker med Apple og hvad skyldes det store aktiefald? Del gerne dine meninger herunder.