Nu kan du roligt opgradere S45!

Nu kan du roligt opgradere S45!

Fire minutter. Længere tid gik der ikke, før en fast læser af Mobils online nyheder havde svaret på, hvorfor ikke bare det danske, men også de øvrige nordiske sprog forsvandt, da vi i weekenden opgraderede vores S45.

– Når du skal hente din softwareopdatering, skal du indtaste et trecifret nummer, som du finder bag i telefonen. Det tal skal være 201, som angiver at det er opgraderingen for de nordiske sprog, der bliver hentet hjem, fortæller Steen Skouboe fra TDC Mobil.

Magasinet Mobils testeksemplar har nummret 100 til sidst, og det var det nummer vi tastede ind. 100 angiver, at der er tale om en international version, så derfor fik vi ikke de rigtige sprog ned i mobilen.

I følge Siemens Danmark er det kun et meget begrænset antal journalister, der har en international version af S45. Alle de S45″ere, der er på det danske marked ender på 201, forsikrer Siemens.

Mobil har efterfølgende downloadet den softwareversion der passer til 201, og nu er både dansk, svensk og norsk blandt sprogene.

Så derfor kan vi nu sige, at man roligt kan opgradere sin S45!