Nu kommer Android 6.0.1 – med en smilende bunke lort

En opdatering til det nyeste Android – Android 6.0.1 – er lige begyndt at komme til Googles Nexus-enheder.

Nu kommer Android 6.0.1 – med en smilende bunke lort

Den nye Android 6.0.1 opdatering er ikke særligt omfattende, men indeholder en glædelig nyhed for alle Emoji-fansene derude.

I forbindelse med version 6.0.1 vokser Androids udbud af ideogrammer eller udtrykssymboler nemlig voldsomt – der er nu ikke mindre end ti faner med symboler at vælge imellem i systemet.

 

Nye emojis til Android 6.0.1

 

Blandt de nye emojis, der skiller sig ud, er blandt andet et robotansigt, en smilende bunke lort og en smiley med feber.

Udover de nye symboler, er de virtuelle skærmknapper blevet flyttet med Android 6.0.1, hvis du har en Nexus-tablet, skriver Ars Technica.

Nu ligger tilbage- og hjemknapperne længst ude til venstre, mens den firkantede menuknap i stedet havner ude til højre.

 

Disse enheder får Android 6.0.1

Android 6.0.1 kommer som en trådløs opdatering over-the-air til Nexus 6P, Nexus 5X, Nexus 6, Nexus 5, Nexus 9, Nexus 7 (2013) og Nexus Player. Flere enheder fra andre producenter vil også kunne opdateres på et senere tidspunkt, når de enkelte producenter beslutter sig for det.

Google har også lanceret 6.0.1-fabriksbilleder, der kan downloades her. De er mest tiltænkt udviklere, men kan også installeres af almindelige brugere.

Kilde