Nu kommer den smarte 3Mobil

I løbet af kort tid ruller A1000 ind i 3´s sortiment. I hvert fald i Sverige. Og Danmark kommer formentlig lige efter.

Nu kommer den smarte 3Mobil

Nokia 9500 og Sony Ericsson P910 får nu alvorlig konkurrence,når det gælder om at bejle til de professionelle brugere. FOr Motorola A1000 er den første rigtig avancerede 3Mobil i et lille format.

A1000 måler 117x59x18,7 mm – Sony Ericsson P910 er kun et par millimeter mindre i højden og i tykkelsen er A1000 mindre end P910.

Ganske som P910 anvender A1000 Symbian med UIQ-brugergrænsefladen. Webbrowseren leveres af Opera. Der følger en stribe programmer med. Et af dem er Picsel Document Viewer. Med det program, kan du kigge på filer fra Office-pakken, men ikke redigere i dem. Vil man det, må man hente et andet Symbian-program.

Deruodover følger der en VPN-klient med, så man sikker kan koble sig op på sit firmas netværk.

Det indbyggede kamera i A1000 har 1,2 millioner pixels og giver også mulighed for indspilning af videoklip der i øvrigt er i VGA-kvalitet. Den trykfølsomme skærm kan vise 65.000 farver og opløsningen er 208×320 pixels.

Den interne hukommelse er på 24 MB, men der er mulighed for at udvide hukommelsen med et hukommelseskort. Derudover understøtter modellen ligesom A925 A-GPS.

Den måske største nyhed er batteritiden. Nu er man kommet over 200 timers standbytid og taletiden er næsten fire timer og halvanden times videosamtaletid.

Der er endnu ingen indikationer på, hvornår modellen kommer til salg, men her på Mobil er vi overbeviste om at den når julehandlen.