Nu kommer krigen på erhvervsmarkedet
Nu slår Telmore konkurrenternes erhvervsaftaler af banen.
Ganske som vi skrev tidligere i dag, er det nu erhvervsmarkedet, der må holde for. Telmore Pro giver de store selskaber kamp til stregen og med attraktive priser til alle virksomheder – store som små. Med en fast minutpris på kun 68 øre og SMS-pris på kun 13,6 øre eksklusiv moms, er der ikke mange selskaber der kan være med. Specielt ikke fordi der stadig ikke er noget abonnement. Alle branchens indviklede særaftaler og specialrabatter bliver overflødige, når erhvervstelefoni bliver ens for alle med TELMORE Pro. Kunderne får adgang til de lave priser fra første minut.
– Vi har taget privatmarkedet med storm, nu er det erhvervslivets tur til at få enkle og lave priser fra første minut, forklarer Telmores direktør Frank Rasmussen til Mobil. Med en minutpris på kun 68 øre og SMS-pris på kun 13,6 øre bliver TELMORE Pro uden tvivl markedets mest enkle og attraktive tilbud. Vi har gjort mobiltelefoni for private gennemskueligt, nu vil vi tage en ordentlig luns af erhvervsmarkedet ved at gentage succesen med et helt enkelt produkt, lyder det fra Frank Rasmussen.
I forvejen har Telmore for længst lanceret bl.a. KontoManager og automatisk optankning. KontoManager er perfekt til virksomheder – her kan man holde styr på hele virksomhedens mobilnumre og flytte penge over.
– Vi ved, at erhvervslivet stiller store krav til driftssikkerhed og stabilitet. Vores teknologiske platform er så stærk, at vores systemer kan håndtere selv en massiv tilgang fra erhvervslivet. Gennem det seneste år har vi opbygget et IT-miljø, som ikke blot er skalerbart, det kører også med en hidtil uset sikkerhed. Netværksmæssigt anvender vi landets bedste mobilnet hos TDC, fortsætter han.
TELMORE Pro lanceres i dag og tilbydes både nye og eksisterende kunder. TELMORE Pro er en tillægsaftale til TELMORE og koster 159,20 kroner eksklusiv moms i oprettelse.
Flere analyser fra PLS Rambøll og Gallup viser, at Telmore har landets mest tilfredse privatkunder. Denne position vil selskabet nu udbygge, så selskabet også har landets mest tilfredse erhvervskunder.
Seneste tilføjelse i sagen
Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Redaktionen kunne ikke lade sagen ligge. 30/11/1999 publicerede redaktionen en artikel der drejer sig om Nokia tror ikke på videotelefoni i 3G nettet – Du finder artiklen her. Se de seneste nyhede om temaet her.