Nu skal Sonofon også sælge paraboler

Nu skal Sonofon også sælge paraboler

åØåCanal Digital er Nordens førende udbyder af tv til 2,9 mio. husstande og leverer tv til kabel- og antenneforeninger samt via satellit til privat parabol. Produkterne fra Canal Digital kan nu købes i SONOFONs landsdækkende butikskæde med 88 butikker.

Mobiltelefoni, bredbånd og tv i samme butik

I oktober indledte SONOFON-butikkerne salg af Cybercitys bredbåndsprodukter. Med Canal Digitals tv-pakker på hylderne kan kunderne dermed få professionel rådgivning om både mobiltelefoni, bredbånd og tv i en og samme butik. Inden da, havde Sonofon allerede sat printere op, så man kan få printet sine billeder i butikken.

– Mobiltelefoni, bredbånd og tv smelter mere og mere sammen. Vi kan nu tilbyde kunderne et fuldt produktudvalg og dermed en endnu bedre oplevelse i butikkerne. Vores butikspersonale har fået solid uddannelse i Canal Digitals produkter, så vi kan give grundig rådgivning om de forskellige tv-pakker, priser og abonnementsbetingelser, siger Peter Berg, direktør for privatkunder hos SONOFON.

– Både Canal Digital, SONOFON og Cybercity er meget veletablerede varemærker i danskernes bevidsthed. Samtidig deler vi et stort fokus på god kundeservice og vigtigheden i at rådgive kunderne i forhold til deres individuelle behov og muligheder. Butikssamarbejdet øger synligheden af Canal Digitals produkter og gør det endnu mere enkelt og bekvemt for kunderne at købe deres tv-kanaler, siger Jens B. Arnesen, adm. dir for Canal Digital.

Parat til øget konvergens

Tilsammen udgør SONOFON, Canal Digital og Cybercity en stærk kombination, som matcher den øgede sammensmeltning af teknologierne inden for mobilitet, bredbånd og tv.

På sigt vil de tre selskaber eksempelvis kunne tilbyde tv over bredbånd og på mobilen, ligesom der vil kunne leveres telefoniløsninger, som anvender både bredbånd og mobilnettet. Gennem et tæt samarbejde kan selskaberne skabe øget synlighed og salg, bedre udnyttelse af distributionskanaler og fælles produktpakker, ligesom selskaberne kan udnytte fælles infrastruktur og kompetencer.

Opfølgning af sagen

Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. Redaktionen fortsatte fortællingen. d. 30/11/1999 gik vi videre med temaet i fortællingen TDC Mobil direktør bag IP-telefoni – Læs videre her. Se også de seneste nyheder om temaet her.