Nu skal vi betale for at bruge Twitter på mobilen
Nye vinde begynder at blæse i mobilverdenen og det er nogle, der kræver betaling.
I går kunne Mobil skrive, at danske aviser seriøst overvejer, hvordan de kan tage betaling for at læs e nyheder på mobilen og nu melder den meget hypede sociale tjeneste Twitter sig også på banen, skriver Guardian.co.uk.
LÆS ARTIKEL: Danske aviser vil have betaling for indhold på mobilen
Twitter skaber ekstra værdi for alle
Twitter er nemlig årsag til, at der bliver sendt flere sms’er og at andre websites får mere trafik. Det forklarer Joi Ito, der har investeret i Twitter til Guardian.co.uk.
Derfor er det en helt normal tankegang, at Twitter bør kræve betaling for den ekstra værdi, som de skaber, lyder det videre fra Joi Ito.
Ito mener også, at Twitter skaber så stor værdi for brugene, at de er i en position til at afprøve forskellige betalingsmodeller.
Brugerne skal betale
En forretningsmodel kunne være, at mobiloperatørerne skal betale for den trafik, som Twitter skaber, og/eller at brugene skal betale for at bruge Twitter på mobilen.
Pt. lever Twitter af bidrag fra investorer og reklamefinansiering bliver tidligst aktuel næste år, lyder det fra en af medstifterne af Twitter, Biz Stone.
Twitter har ifølge nyeste tal en værdi på 5 milliarder kroner og 30 millioner brugere.