Nu styrtdykker priserne

Nokia 7650 kan nu købes til under 3000 kroner. Samtidig kan man få en Alcatel 512 til 1 krone. Priskrigen er i fuld gang og det er TDC Mobil der fører an.

Nu styrtdykker priserne

Efter at have nægtet at give tilskud til mobiltelefonerne i lang tid, har TDC Mobil ændret mening. Kunderne har efter hvad Mobil erfarer for alvor vendt teleselskabet ryggen og nu skal det være slut. Så i går torsdag meldte TDC Mobil sig under fanerne hos de selskaber der giver tilskud. Og i dag kan man i flere dagblade finde de første priser.

Alcatel 512 før 1299 kroner NU 1 krone.

Nokia 7650 før 4499 kroner NU 2999 kroner.

Siemens M50 før 999 kroner NU 299 kroner.

Siemens C55 før 1399 kroner NU 599 kroner.

Det giver besparelser mellem 700 kroner og op til 1500 kroner. Og vi er sikre på at dette kun er begyndelsen.

Det positive er, at man både giver store tilskud til de avancerede produkter og at TDC Mobil denne gang også sørger for at få andre producenter end Nokia med på vognen.