Nu virker Fring på Nokia 5800 XpressMusic

Gratisprogrammet Fring, der gør det muligt at foretage gratis opkald og chat på mobilen, er netop blevet frigivet i en version til Nokias nye 5800 XpressMusic.

Nu virker Fring på Nokia 5800 XpressMusic

Med Fring er der adgang til en verden af muligheder for at holde kontakten med familie og venner ved lige – alt sammen sker helt gratis, så længe du er tilsluttet et trådløst netværk eller har et dataabonnement på din mobiltelefon. Fring bliver brugt af mange mennesker verden over og det betegnes af mange som værende et uundværligt program.

På firmaets blog forklarer de, at der har været stor efterspørgsel på en version af Fring, der virker sammen med Nokia 5800 XpressMusic. Igennem den senere tid har Fring været ude i en betaversion til den finske musikmobil og i går blev den endelige udgave af programmet frigivet.

I anledning af dette har en del af holdet bag Fring sammensat en video, hvori de vigtigste funktioner ved Fring gennemgås på en Nokia 5800 XpressMusic. Videoen finder du lige her.