Ny 3G-mobil i klapformat fra Sony Ericsson

Sony Ericsson er netop begyndt at sælge den lille 3G-mobil K610. Snart kommer den også i en klapvariant ved navn Z610. Det fremgår af billeder og en film, som er lagt ud på et israelsk website.

Ny 3G-mobil i klapformat fra Sony Ericsson

Det er det israelske website pocket.co.il, som har publiceret billeder og en videofilm af den kommende Z610 fra Sony Ericsson.

Z610 ligner i store træk søstermodellen K610. Kameraet er på 2 megapixels og er uden autofokus. Desuden har Z610 også et ekstra kamera over skærmen til videosamtale.

Bedømt ud fra videofilmen er menuer og funktioner identiske med Sony Ericsson K610. På telefonens side er der plads til et hukommelseskort af typen Memorystick Micro, og ligesom K610 har den nye model også en mediaplayer indbygget.

Udover billederne har det israelske website publiceret en kort videofilm, hvor den nye telefon vises frem. Klikker du på linket forneden, kan du se filmen der.

Der findes endnu ingen officielle oplysninger fra Sony Ericsson om Z610.