Ny 4,5 tommer Huawei præsenteret

Kineserne var også med på IFA, hvor de lancerede en ny bunke telefoner. Blandt andet en hele 4,5 tommer stor mellemklassetelefon.

Ny 4,5 tommer Huawei præsenteret

Ascend G600 hedder det nyeste skud på stammen fra kinesiske Huawei. En telefon, der i fredags blev præsenteret på årets IFA-messe i Berlin, som en blandt overraskende mange nye smartphones.

Huawei Ascend G600 kommer i en den voksende klasse af storskærmede smartphones, der ellers ikke har topklassespecs.

1.2GHz dual-core processor med 768 MB RAM ombord. Og så kommer den med 4 GB internt lager og selvfølgelig med mulighed for udvidelse med microSD.

Den seriøse skærm på 4,5 tommer er en LCD IPS-enhed med qHD opløsning.

Af øvrige specifikationer kan nævnes, at den kommer med 8 megapixel kamera, NFC og et stort batteri på 1930 mAh. Telefonen kommer i sort og hvid, og den vil komme på danske marked i løbet af 2. kvartal 2013 til en pris på omkring 300 Euro, eller hvad der svarer til 2.235 kroner.

Huawei lancerede også andre enheder på IFA-messen – blandt andet Ascend D1 Quad XL, der kommer med et kæmpebatteri på 2.600 mAh og en batterispare-teknologi, som efter Huaweis eget udsagn skærer op til 30 procent af energiforbruget. Det giver tilsammen en telefon med 15 timers taletid og 500 timers standby-tid.

Skærmen bliver ligesom på G600 4,5 tommer og så kommer den med Android 4.0 fra start.Det lyder slet ikke dumt, og telefonen kommer forhåbentligt allerede ud i butikkerne i dette efterår. Prisen kommer til at ligge på omkring 500 Euro, eller hvad der svarer til 3.725 kroner.