Ny app lader dig forbinde til Xbox’en med mobilen
Ved første øjekast kan demonstrationsvideon af Xbox SmartGlass godt minde om noget, vi allerede har set før – nemlig Nintendos kommende spilkonsol, Wii U.
SmartGlass-programmet integrerer både tablets og smartphones med Xbox 360-konsollen, og åbner op for helt nye muligheder. Når man spiller et spil, kan eksempelvis man få adgang til ekstramateriale på den lille skærm, og man kan bruge mobilen til at styre indholdet på Xbox’en.
LÆS OGSÅ: Microsoft klar med Windows Phone 8 på computeren
Et eksempel på dette kunne være, at man kan afspille film og musik på mobilen og fortsætte afspilningen på fjersynet gennem Xbox’en. Programmet skal desuden gøre det muligt at se hjemmesider i stort format på fjernsynet og styre surfingen fra mobilen.
Vi kan endnu ikke vide hvordan det fungerer i praksis eftersom hverken SmartGlass eller Wii U er ude endnu. På fredag lanceres SmartGlass-programmet dog til Android, iOS og Windows 8 / Windows RT, så her vil vi muligvis have mulighed for at afprøve det.