Ny Asus C423 Chromebook i mellemklassen med 14 tommer skærm

Asus C423 Chromebook er den første Chromebook med NanoEdge-design. Det betyder, at rammen om skærmen er blot 5,8 mm.

Ny Asus C423 Chromebook i mellemklassen med 14 tommer skærm

Uden det store ståhej annoncerede Asus forleden en ny Chromebook med modelnavnet C423.

 

Asus C423 Chromebook

Asus C423 Chromebook har 14 tommer skærm, og der er tale om en Chromebook i mellemklassen. Den kommer desuden i to versioner, en med Pentium N4200 processor og touch-skærm på 1080p og en med Intel Celeron-processor, men uden touch-skærm. Dog ved vi ikke noget om priserne.

Ifølge Asus bliver C423 den første Chromebook med NanoEdge-design. Det betyder, at rammen om skærmen er blot 5,8 mm. Med et 180-graders hængsel kan Chromebooken ligge helt fladt. Asus har tilmed sørget for at teste hængslet meget grundigt ved at åbne og lukke den 20.000 gange for at sikre, at den kan holde til intensivt brug.

Se også: Priser på Chromebooks

 

Batteritid på 10 timer

Batteritiden skulle være på omkring 10 timer og der er USB-C stik til opladning. Derudover har C423 USB 3.1-stik og plads til microSD. Hele computeren er 16,1 mm tyk og konstrueret i aluminium.

Se også: Nyheder om Chromebook