Ny Asus med 3G og qwerty
Denne gang er der tale om en 3G-telefon, der efter sigende skulle køre på det helt nye Windows Mobile 6. Den har dog ingen HSDPA, også kendt som turbo-3G. Den største nyhed er dog, at den har et fuldt tastatur på fronten. Det gør det hurtigt at skrive sms’er og e-mails på farten. Denne type smartphones er meget populære i USA, men herhjemme har vi stort set kun Nokia E61, Samsung I320 og HTC S620 af den slags mobiler.
Modellen skulle få en hurtig 416 MHz Intel-processor og en skærm på 240×320 pixels, ligesom Bluetooth og W-LAN er også at finde. Kameraet er på 2 megapixels, og det vil være muligt at udvide hukommelsen med microSD. Modellens præcise navn kendes ikke endnu.
Om, og i givet fald hvornår, modellen kommer herhjemme, vides endnu ikke.