Ny forskning: Næsten alle Android-mobiler lækker personlig data
Tyske forskere ved Ulm Universitet i Tyskland har fundet frem til, at 99,7 procent af alle Android-mobiler ved tyveri giver fri adgang til personlig data gemt i Googles online-tjenester eller Skyen.
Problemet ligger i måden, som Android bruger software-kode, kaldet auth-Tokens, som giver brugerne mulighed for at logge ind på tjenester som Google Calender, Kontakter og andre Sky-baserede tjenester. Disse tokens skulle enten ikke være krypteret eller unikke og så skulle de også kun gyldige være i nogle få uger af gangen, lyder det fra forskerne.
Bliver ens mobil stjålet skulle disse faktorer gøre det let for hackere at få adgang til personlig data gemt i Googles online-tjenester.
Forskerne foreslår, at man hurtigst muligt opgraderer til Android 2.3.4, slår automatisk synkronisering fra i menuen, når man opkobler sig til åbne Wi-Fi-netværk og at man generelt undgår at bruge åbne Wi-Fi-netværk, når man bruger Googles online-tjenester.
Forskerne forklarer i følge Der Spiegel, at den eneste mulighed de havde, for at gøre deres Android-mobil sikker, var roote den. Altså ved selv at få fuld kontrol over mobilen. Det må de dog advare andre almindelige brugere mod at gøre, da root giver en række andre problemer.