Ny iPhone-opdatering allerede til december

Kun et par dage efter iOS 4.2 blev lanceret, går der nu rygter om, at en ny opdatering til iPhone, iPod Touch og iPad kommer allerede til december.

Ny iPhone-opdatering allerede til december

Som sædvanlig flyver det med rygter om Apple på nettet, men lige pt. er der flere, end der plejer. Et af dem går på, at Apple er klar til at lancere avisabonnementer til iPad. Et andet, der hænger sammen med det første, går på, at der bliver afholdt et stort Apple-event til december.

Og nu går et tredje så på, at Apple allerede er klar med en ny opdatering til iPhone, iPod og iPad i næste måned, helt præcis mandag d. 13. december. Det er kun tre uger efter, at Apple lancerede den seneste version iOS 4.2. Opdateringen går logisk nok under navnet iOS 4.3.

Det er MacStories, der har sat gang i rygtemøllen, efter at have talt med en "pålidelig kilde", som altså menes ligge inde med viden om den kommende opdatering.

iOS 4.2 skulle dog have været lanceret tidligere end i mandags, men diverse fejl i softwaren var skyld i, at lanceringen blev forsinket. MacStories spekulerer derfor i, om det så også betyder, at Apple ikke kan blive klar med iOS 4.3 til den oprindeligt planlagte dato d. 13. december, men at den også må udskydes.

Kilde: MacStories