Ny kæmpe spiller: Deezer klar til det danske marked

Den store globale musikstreamingtjeneste Deezer kommer nu ind på det danske marked med 20 millioner sange og dansk musikredaktion.

Ny kæmpe spiller: Deezer klar til det danske marked

Deezer, der streamer musik til mobiler, tablets og computere, vil nu satse stort på det danske marked, som de anser at have et kæmpe vækstpotentiale.

“Rigtig mange danskere bruger smartphones og internet i deres hverdag, og vi tror på, at danskerne vil være meget interesserede i den måde, vi tilbyder musik på”, siger Axel Dauchez, Administrerende direktør for Deezer.

Deezers musikkatalog med over 20 millioner numre, har udover et stort internationalt udvalg, en bred palette af musik fra den danske scene, hvor Deezer har fokus på at give danskerne alsidige musikoplevelser fra store navne, samt upcoming nichekunstnere, forklarer Deezer.

Med mere end 50 musikredaktører i forskellige lande leverer Deezer desuden skræddersyede playlister og radiokanaler tilpasset det enkelte land.

Det er planen, at også Danmark inden for kort tid, får egen musikredaktør. Playlisterne er blevet sammensat af Disco Ensemble, Von Hertzen Brothers og pladeselskabet Soliti, og på sigt bliver det den danske musikredaktørs opgave, i samarbejde med Deezers internationale musikredaktører, at udvikle disse.

Der findes allerede rigtig mange streamingtjenester i Danmark og Deezer vil forsøge at udvide musikkataloget med nyheder og differentierer sig fra sine konkurrenter ved at give brugerne mulighed for at designe sin egen personlige Deezer afspiller.

Det er muligt at lytte til Deezer via en internetbrowser, og det kræver ikke et særskilt installeret program. Med Deezers app kan musikken spilles på både Android, iPhone, Windows Phone og tablets.

Deezer er klar med tre abonnementer. Premium + tilbyder ubegrænset musik på bærbare computere, tablets, iPhones og Android-telefoner til 99 kroner per måned, det inkluderer også offline-brug.

Læs artikel: Det betyder massiv opdatering til Wimp

Premium Service koster 49 kroner per måned og giver ubegrænset musik på en computer tilsluttet til internettet. En gratis version af Deezer tilbyder ubegrænset brug i en måned, skriver Deezer, hvorefter lytning vil være begrænset til 2 timer per måned. Da vi opretter os som bruger, tilbydes vi dog kun 15 dages ubegrænset brug.

Deezer tilbyder dermed ikke en gratis løsning, hvor man kan lytte alt det man vil mod at blive afbrudt af reklamer med cirka 30 minutters mellemrum lige som WiMP og Spotify gør.

Temaet følges op

Der blev pustet nyt liv i tematikken. Redaktionen kørte videre med bolden. 23/4/2013 gik vi videre med et indlæg omkring Supertest: 8 smartphones til lavpris – Historien finder du her. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..