Ny liebhavermobil specielt til kvinder

Hvis du skal finde en helt særlig gave til konen eller kæresten, har Gresso et bud på en idé. Deres nye kvindelige mobil er nemlig meget unik med diamanter - og ikke mindst dyr.

Ny liebhavermobil specielt til kvinder

Firmaet Gresso har specialiseret sig i at fremstille særdeles eksklusive mobiltelefoner, der er lavet i et anderledes design og af dyre materialer. Og nu er de klar med en model, der er særligt henvendt til kvinder.

Den nye model hedder Lady Diamond og som navnet antyder, består de fire navigationsknapper på modellen af hver en diamant. Samlet er de fire diamanter på 0,44 karat, mens safirkrystalglasset foran skærmen på modellen er på 42 karat. Desuden har modellen også en gennemsigtig bagside, så man kan se det indvendige af mobilen.

Er du være interesseret i modellen, skal du dog både være hurtig og rig. Der bliver nemlig kun lavet otte eksemplarer, og de vil hver koste den nette sum af 32.000 kroner.