Ny mand for bordenden i Sony Ericssons marketingsafdeling

Lennard Hoornik bliver fra i dag direktør for virksomhedens marketingsforretninger. Han flytter fra Singapore til London. Det oplyser Sony Ericsson.

Ny mand for bordenden i Sony Ericssons marketingsafdeling

Hollandske Lennard Hoornik har siden januar 2006 passet Sony Ericsson-butikken fra sit kontor i Singapore. Nu får han ansvaret for den store marketingsafdeling og skal flytte kontoret til Europa, nærmere bestemt London.

Marketing er ikke nyt område for Hoornik. Han begyndte sin karriere netop indenfor det område. Dengang havde han ansvaret for at lancere Sony Ericssion-brandet i regionerne Europa, en del af Østen og Afrika.

– Tiden, som jeg har tilbragt som hovedansvarlig for vores forretning i Asien-Stillehavs-området har været givende og en stor fornøjelse. Jeg glæder mig til at blive den nye direktør for marketing for Sony Ericsson. Jeg vil kunne bruge min erfaring fra forretningerne i regionen til at styrke vores position på verdensplan, siger Lennard Hoornik, der altså tiltræder sin nye stillin i London i dag.