Ny mobil fra Nokia afsløret på Cannes
Nokia præsenterede i dag en ny mobiltelefon i selskabets premium kategori.
Kategorien omfatter sofistikerede mobiltelefoner kendetegnet af unik elegance og design samt avancerede funktionaliteter. Den nye Nokia 8910 er
skabt til mobile brugere for hvem mobiltelefonens æstetiske udtryk og tidløse design er centrale værdier. Nokia 8910 kombinerer eksklusive
materialer med GPRS- og Bluetooth-funktioner. Nokia forventer at påbegynde leveringen af Nokia 8910 i andet kvartal af 2002.
– Nokia 8910 sætter nye standarder for mobil elegance og stilfuldt design. Telefonen er et unikt eksempel på sammensmeltningen mellem kvalitet, design, avanceret teknologi og brugervenlige funktioner. Nokia 8910″s dristige
visuelle udtryk og stilrene linier er egenskaber, som gør Nokia 8910 til det naturlige valg for brugere, som værdsætter æstetik og detaljer, siger Eero Miettinen, Group Design Director hos Nokia Mobile Phones. Et centralt element i Nokia 8910″s enestående design er telefonens smukt
udformede titanium-front. Dette er den første mobiltelefon udført i titanium. Nokia 8910 er udstyret med en nytænkende åbnings-mekanisme, som
med et enkelt tryk får telefonen til at glide op af den beskyttende titanium-front. Telefonen leveres endvidere med stilfulde kromfarvede taster
samt et højtopløseligt gråtone-display med hvidt baggrundslys, som gør det let for brugeren at aflæse informationer på telefonens display.
Med WAP (Wireless Application Protocol) over GPRS (General Packet Radio Service) og Bluetooth-teknologi, giver Nokia 8910 brugere hurtig og nem
adgang til mobile tjenester. Ved hjælp af Bluetooth-teknologien får brugere af Nokia 8910 samtidig optimale muligheder for hurtigt at kommunikere, synkronisere og udveksle data med andre Bluetooth-kompatible enheder. Af andre funktioner kan nævnes telefonens dynamiske hukommelse med plads til op til 500 telefonnumre, stemmestyring, optagefunktion, screen saver samt en omfattende PC-suite med avancerede synkroniseringsværktøjer til og fra brugerens PC. Nokia 8910 vejer blot 110 gram, understøtter EGSM
900/1800-netværk, har op til fire timers taletid og en standbytid på 12,5 døgn.