Ny monstermobil på vej fra HTC

CeBIT: Vi har endnu ikke hørt noget om nogle nye topmodeller fra HTC i år. Men noget ser ud til, at en ny er lige om hjørnet. Og T-Mobile har givet en forsmag på CeBIT-messen.

Ny monstermobil på vej fra HTC

HTC har i mange år arbejdet tæt sammen med blandt andet den store tyske operatør T-Mobile, og de har derfor også leveret mange af deres nye mobiler under deres navn. På CeBIT-messen i Hannover har T-Mobile netop fremvist en kommende model ved navn MDA Compact IV, der ser ud til at blive HTC’s nye topmodel.

Den nye model blev vist frem under glas sammen med enkelte specifikationer. Den nye model skulle blandt andet have turbo-3G med en hastighed på op til 7,2 megabit per sekund, WLAN og GPS. Desuden er der også 4 GB indbygget hukommelse, ligesom skærmen har en opløsning på hele 480 x 640 pixel.

Ifølge T-Mobile skulle modellen komme ud i maj, og et godt gæt vil være, at HTC’s egen udgave vil være at finde i butikkerne cirka samtidig.