Ny Nokia med Razr-design
Wahoo-mobilen fra Nokia adskiller sig fra sine andre Nokia-brødre i disse tider. Faktisk ligner den mere en ældre mobil som Motorolas Razr, men bare noget bredere. Wahoo har fået plads til et halvt Qwerty-tastatur, der muligvis virker som den tidligere Nokia N93.
Ligeledes er mobilen udstyret med HSDPA, 2 megpixel i kameraet, Bluetooth med A2DP og A-GPS. Mobilen vejer kun små 115 gram, og har en størrelse på 100 x 52 x 17 millimeter.
Desværre tyder meget på, at denne tynde Nokia-model kun er beregnet til det amerikanske marked, men foreløbig er intet sikkert.