Ny Nvidia Shield TV kan understøtte Google Stadia fra start

Nvidia Shield TV streaming box ser ud til at komme i år sammen med Google Stadia - dermed konkurrerer Nvidia med sig selv med GeForce Now.

Ny Nvidia Shield TV kan understøtte Google Stadia fra start

Der er efterhånden en del rygter i cirkulation om den kommende opgradering af Nvidia Shield TV streaming box. For få dage siden fandt man tegn i Googles udvikler værktøjer, der henviste til et opgraderet Nvidia Shield TV, men nu tyder det på, at det strækker sig længere, end vi troede.

 

Ny Nvidia Shield TV kommer allerede i år

The Digital Fix har talt med en anonym kilde, der påstår, at den nye version af Nvidia Shield TV kommer allerede i år og tilmed skal lanceres i november samtidig med Google Stadia, der er Googles kommende platform til streamede videospil og skal fungere som alternativ til traditionelle konsoller.

Vi ved allerede, at Stadia skal lanceres i november, og at tjenesten understøtter en række enheder som laptops, tablets og Pixel-smartphones. Pointen med Stadia er, at tjenesten står for hestearbejdet, når det kommer til processorkraften i streamingen til en ekstern server. Det, man selv skal have, er hardware med visse minimumskrav. Det giver derfor god mening, at Stadia kan køre på bokse som Shield, der har mere en rigeligt med kraft til at køre streamingen og har Googles Android smart TV-platform.

Desuden kan Shield vise indhold i 4K opløsning og HDR. Kilden fortæller derudover, at Nvidia Shield skal komme i en kontrolfri variant og være kompatibel med Stadia-kontrollen. Den kan man i øvrigt allerede købe, hvis man har lyst.

Se også: Priser på tv tilbehør

 

Konkurrerer med eget Nvidia GeForce Now

Det er også allerede meldt ud, at Stadia kommer til at fungere med streaming via Chromecast, og meget peger i retning af, at Google virkelig satser på at styrke Android som økosystem med lanceringen af Stadia.

Noget, der dog får os til at studse lidt, er, at Nvidia Shield TV allerede har en cloud-spiltjeneste, nemlig Nvidias GeForce Now. Under den finder man spil, der kan streames via boxen, der iblandt en række AAA-lanceringer af den nyere slags. Der er tale om et begrænset udbud, og opløsningen på GeForce Now er begrænset til 1080p, hvor Stadia som nævnt kan køre 4K og HDR.

GeFore Now kan tilbyde en enkel brugerflade, kraftfuld streaming og cloud-gaming på et grundlæggende niveau. Det virker umiddelbart lidt spøjst, at Nvidia konkurrerer med sig selv, især fordi der vil skulle noget særligt til, som eksklusive spil, før GeForce vil kunne tage kampen op med super-hypede Stadia.

Se også: Nyheder om Nvidia Shield TV

kilde