Ny opdatering til gode gamle Nokia N95
Selvom mobiler bliver grundigt testet inden de kommer på markedet, vil der altid være småfejl, der kan rettes, og nye programmer, der kan tilføjes. Derfor laver Nokia tit opdateringer til deres modeller, så brugerne får en så fejlfri og opdateret mobil som muligt. Og en sådan opdatering er netop endnu en gang udkommet til Nokia N95.
Den nye opdatering har nummeret 31.0.014, men det vides ikke præcis, hvad den indeholder. Der er således formentlig blot tale om mindre udbedringer af forskellige småfejl.
Desuden skulle en ny opdatering med versionsnummer 11 også være på vej ud til den noget nyere N85, men dette er endnu ikke bekræftet.
Opdateringer til begge modeller skulle kunne hentes ved hjælp af Nokia Software Updater.