Ny opdatering til OnePlus 3 på vej – til alle
Vi har tidligere hørt, at grunden til, at OnePlus klarede sig ringe i speedtest mod Galaxy S7 og iPhone 6s, var, at den skulle “spare på batteriet”.
Folket har meldt ud, at de vil hellere have ringere batteri og dermed en hurtigere telefon, der rent faktisk udnytter de 6 GB RAM, den kommer med. Det har OnePlus nu valgt at lytte til og de skulle snart være klar til at skubbe den nye opdatering Oxygen 3.2 ud til OnePlus 3.
Opdateringen skulle være til alle brugere og ikke kun til anmeldereksemplarer, men det står stadig uklart, hvornår denne opdatering skubbes ud.
Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner
Oxygen 3.2 opdatering med disse forbedringer til OnePlus 3
Det er ikke kun bedre RAM-håndtering, der vil komme med i opdateringen. Der vil blandt andet komme bedre GPS-ydeevne, nye app-ikoner, forbedret lydkvalitet, fejlrettelser med mere.
Mon ikke YouTube er klar med en gennemgang af denne her opdatering, så snart den rammer markedet? Det bliver også spændende at se, hvor meget dårligere batteritiden bliver, når der skrues op for RAM-ydeevnen – forhåbentlig ikke så meget, at brugerne kræver tilbagerulning af opdateringen…
Du kan læse vores anmeldelse af OnePlus 3.