Ny rekord af Apple: Omsatte for 88,3 milliarder dollars i 4. kvartal
Apple har netop annonceret regnskab for fjerde kvartal 2017 og det ser som sædvanligt meget positivt ud for Apple. Omsætningen landede på 88,3 milliarder dollars, hvilket er en stigning på 13 procent sammenlignet med året før og det er samtidig hidtil bedste kvartal nogensinde for Apple, når det gælder omsætning.
Overskuddet for fjerde kvartal 2017 landede på 17,9 milliarder dollars.
Se også: Bedste priser på iPhone X
Solgte lidt færre iPhones – men til en højere pris
Apple solgte 77.,3 millioner iPhones i 4. kvartal 2017, en minimalt fald på godt 1 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Omsætningen voksede dog på salget af iPhones, da gennemsnitsprisen på en iPhone steg fra 755,78 til 796 dollars.
Apples direktør, Tim Cook, forklarer successen med, at de er vokset over en bred kam af tjenester samt at de har oplevet den hidtil største omsætning fra et nyt iPhone-lineup. Tim Cook slår fast, at iPhone X over gik selskabets forventninger og at den har været selskabets bedstsælgende iPhone siden salgstarten i november. Han oplyser dog ikke, hvor mange eksemplarer, den er solgt i.
Se også: Test af iPhone X
1,3 milliarder aktive Apple-enheder
Cook oplyser også, at de nu er 1,3 milliarder aktive Apple-enheder på markedet, hvilket er en stigning på 30 procent på kun to år. “Det vidner om, at vores produkter er populære og at vores kunde er loayale og tilfredse”, lyder det fra Cook.
Apple forventer en noget lavere omsætning i 1. kvartal 2018 på mellem 60-62 milliarder dollars – det mindre end de knap 66 milliarder dollars, som markedet forventer.
Se også: Nyheder om Apple