Ny rekord for SMS´er
Man skulle tro, at antallet af SMS'er på et tidspunkt bliver stabilt. Men hvis man skal dømme ud fra udviklingen i England, så vokser mængden bare måned for måned.
I oktober satte englænderne rekord med 1,54 milliarder sendte beskeder på en måned!
Det giver et gennemsnit på 50 millioner SMS'er om dagen – sidste år lå gennemsnittet på 38 millioner i samme måned, skriver Ananova.com.
Totalt er englænderne dog endnu bag efter prognosen, hvis man kigger på hele året. Der er sendt mere end 13 milliarder SMS'er i år – det er tre milliarder FÆRRE beskeder, end analytikerne havde forudset.