Ny Samsung med 5 megapixel på vej

Nokia har deres N95 og Sony Ericsson har for kort tid siden introduceret deres K850i. Vi taler selvfølgelig om 5-megapixelmobiler, og nu ser det ud til, at Samsung er klar med deres model, der skal tage kampen op mod netop N95 og K850i.

Ny Samsung med 5 megapixel på vej

Allerede tilbage i februar fremviste Samsung deres supermobil F700, der blandt mange andre ting havde et kamera på 5 megapixel. Siden har der dog været meget stille om modellen, og nu ser det ud til, at Samsung kommer med en anden model, der skal tage kampen op på kamerafronten.

Navnet på den nye model er Samsung SGH-G600. Designet minder en del om U600, og der er således også tale om en skydemobil. Ud over et kamera på 5 megapixel skulle den også blive udstyret med en billedstabilisator, et kraftigt LED-fotolys og en skærm med en opløsning på 240 x 320 pixel. 3G, FM-radio og Bluetooth-stereo er også at finde i modellen, ligesom hukommelsen kan udvides vha. microSD-kort.

Modellen er endnu ikke blevet officielt lanceret, men den forventes at blive sat til salg til efteråret.