Ny Samsung-mobil lavet af skateboard-materiale

Samsungs nye hårdføre mobil er lavet af skateboardmateriale og tåler vand, støv og stød, og er oplagt til et aktivt udendørsliv eller -arbejde. Og så er den forholdsvis billig.

Ny Samsung-mobil lavet af skateboard-materiale

Vi har tidligere skrevet om B2700, men dengang stod det uklart, om den ville ramme det danske marked. Det bekræfter Samsung, at den gør. Hylsteret på den nye hårde nyser fra Samsung er af det samme hårde materiale, som bruges til skateboardhjul. Det skulle gøre den modstandsdygtig overfor både vand og støv.

Den er udstyret med kompas og højdemåler, så man lettere kan navigere i frit terræn. Desuden har den indbygget skridtmåler, som gør det muligt at måle afstande til fods. Er du en rigtig adventure-type, der ikke mener, at det danske landskab er udfordrende nok, så du må søge til udlandet for at leve livet, er B2700 et kig værd, da den skulle kunne bruges med samtlige GSM-net i verden.

Mobilen har også en indbygget lommelygte, og så har den Bluetooth. Kameraet er på to megapixel, og skærmen er 1,9 tommer stor. Derudover er der plads til et hukommelseskort

B2700 er i butikkerne fra oktober til en vejledende pris på 1.650 kroner.