Ny smartphone fra 3 i handlen nu

Ny smartphone fra 3 i handlen nu

Funktioner som Bluetooth, A-GPS, Opera web-browser, Picsel-browser, seamless handover, videotelefoni, 1,2 megapixel kamera gør A1000 til et værdifuldt værktøj i en hverdag, der kræver mobilitet og tilgængelighed over alt. Den er derfor en oplagt følgesvend for især erhvervsfolk.

Den nye 3Mobil kan bruges som højhastighedsmodem, når den forbindes til en bærbar computer via Bluetooth eller USB kabel. Med A1000 kan man opnå en hastighed på op til 384 kbit/s i 3’s net. Uden for 3’s dækning kan man surfe med op til 128 kbit/s. Hukommelsen i A1000 huser 24 MB som standard. Den trykfølsomme skærm på godt 24 cm2 har en god størrelse til e-mail, og så kan den synkroniseres med Microsoft Outlook og Lotus Notes.

– A1000 er en blændende 3Mobil, der opfylder alle erhvervsfolks krav om mobilitet og datatilgængelighed. Den er et bevis på, at udviklingen indenfor 3G-telefoni foregår i et hæsblæsende tempo. Det sidste år har vi set, at 3Mobilerne er blevet mindre, samtidig med at funktionaliteten er vokset. Med A1000 fødes en ny generation af 3Mobiler, siger Mads Eriksen, Marketingdirektør i 3 Danmark.

Motorola A1000 styres af operativsystemet Symbian 7.0, der tillader installation af tredje parts software. Dermed har man som A1000-ejer mulighed for at sætte sit eget præg på 3Mobilen.

Motorola A1000 koster 1699,- kr. ved samtidig oprettelse af 3Talk 750 og tillægsabonnement Guld. Fra 3. november fås den i 3’s egne butikker i København, Lyngby, Aarhus, Aalborg, Randers, Vejle, Kolding og Odense. Den 15. november kan A1000 desuden købes hos udvalgte forhandlere landet over.

Du kan læse Mobils anmeldelse af A1000 i næste nummer, der kommer i butikkerne d. 18. november.