Ny smartphone fra LG inden årets udgang

Tidligere på året skrev vi om KS20 fra LG. Den får styresystemet Windows Mobile, og det bliver med den nyeste version 6. Modellen skulle ramme de danske butikker inden årets udgang.

Ny smartphone fra LG inden årets udgang

KS10 bliver LG’s første smartphone til det danske marked, og den er sat til at ramme butikkerne medio september. Storebroderen skulle også snart være på trapperne, oplyser Allan Andersen, LG’s danske salgschef, overfor Mobil.

Senest inden årets udgang skulle vi kunne købe modellen, der formmæssigt minder meget om LG Prada. Hvor KS10 har styresystemet Symbian Series 60 – det samme som vi finder i for eksempel Nokia N95 – får KS20 styresystemet Windows Mobile 6.

Med det styresystem kan man benytte trykfølsomme skærme, og sådan en er KS20 udstyret med, bekræfter Allan Andersen, LG’s danske salgschef, overfor Mobil. Skærmen skulle være 2,8 tommer stor med en opløsning på 240 x 320 pixel.

Processoren er på hele 400 MHz, mens kameraet kun er på 2 megapixels – det har dog indbygget autofokus og flash.

Derudover har den W-LAN, Bluetooth og turbo-3G. Den indbyggede hukommelse er på 128 MB, og det vil være muligt at udvide den med microSD-kort.