Ny smartphone med megapixelkamera fra Nokia
Nokias nye smartphone 6670 kan lidt af hvert.
Smartphonen har en højtopløselige farveskærm og 4 x digital zoom til både foto og videoindspilning, og det er muligt at tage, gemme, udskrive og sende billeder og videoklip. Et billedredigeringsprogram gør det muligt at tilpasse og forandre billeder direkte på skærmen ved hjælp af flere forskellige funktioner.
Der findes også en lang række tilbehør til Nokia 6670.
Eksempelvis et sammenklappeligt tastatur, Nokia Wireless Keyboard, til besvarelse af e-mails og beskeder.
Nokia Image Album er et tilbehør, som gør det muligt at se billeder og videoklip taget med Nokia 6670 på TV og håndtere dem ved hjælp af fjernbetjeningen. Image Albummet har en harddisk på 20 GB, hvor man kan gemme digitale billeder, videoklip og meddelelser. Billederne kan udskrives med en kompatibel printer via Bluetooth.
Af andet tilbehør kan nævnes Nokia Camera Flash, en ekstern blitz, som kan kobles til telefonen, og Remote Camera, en trådløs løsning til overvågning af hjemmet.
Nokia 6670 er det første produkt baseret på Serie 60, som tilbyder antivirus-software udviklet af F-secure. Kameraet har 1152×864 pixels og bl.a. funktioner til håndtering og læsning af e-mail samt vedhæftede filer, websider og PDF-filer.
Nokia 6670 vejer 118 gram, og koster ca. 3800 kr. Læs testen af Nokia 6670 i Magasinet Mobil, der er på gaden d. 16. december,