Ny spiller i mobilkrigen: Ring for ni øre i minuttet
I går lancerede Lebara den sandsynligvis billigste pris på mobiltelefoni herhjemme. Ni øre i minuttet.
Dertil kommer så en række forbehold: Der skal ikke betales for en månedligt abonnement som konkurrenten Happii, der sælger mobiltelefoni til ti øre minuttet, men til gengæld må man hoste op med 49 kroner som engangsudgift for at blive Lebara premium-kunde. Den store hage er dog, at Lebara-kunderne bliver afkrævet et miniumumsforbrug på 150 kroner om måneden og dertil også skal betale et såkaldt "medlemsbidrag" seks procent af deres forbrug om måneden. Ved minimumsforbruget bliver det til ni kroner om måneden.
Til ni øre i minuttet skal der snakkes godt igennem for at nå op 150 kroner om måneden. Det svarer til omkring en times snak hver eneste dag.
Alligevel lægger Lebara-direktør Kristian Myrup ikke skjul på, at det bliver stort set umuligt at tjene penge på ni-øres-tilbuddet. Til gengæld regner han med, at selskabet får en masse opmærksomhed – og en masse kunder, uden at skulle markedsføre sig særligt meget.
– Vi har længe haft en god forretning på at at tilbyde udenlandstelefoni, og nu vil vi gerne også kunne tilbyde indenlandsk mobiltelefoni. Men hvis vi skulle ud og reklamere så grundigt, at folk flyttede over til os, ville det koste et millionbekøb. I stedet har vi så valgt at bruge de penge til ramme en pris, der kan få folk til at spærre øjnene op, Kristian Myrup.
Han vil forsøge at undgå den situation, at konkurrenter eller andre skulle forsøge at bløde selskabet til døde ved at oprette abonnementer og derpå lade telefonen ringe i døgndrift – et scenario, som også var aktuelt for Happi og som skyldes, at teleselskaberne får en kickback på 24-25 øre når de sender kunder videre til hinandens net. Happii bruger TDCs net, mens Lebara benytter Sonofons net. Lige som hos Happii bliver der hos Lebara indført begrænsninger i brugsvilkårene, der skal hindre misbrug og situationer, hvor folk anvender telefonen som babyalarm.
Lebaras ni-øres tilbud bliver aktuelt fra den 2. juni.
Historiens videre forløb
Temaet er stadig aktuelt. Redaktionen fastholdt sit fokus på emnet. 30/11/1999 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en historie med fokus på Happii-ejer er blevet lidt gladere – Klik her for at læse den påfølgende artikel.. De seneste nyhedsartikler om temaet “Mobiltelefoni” finder du her..