Ny superfed funktion fra Sony til iOS-brugere

Sony er kommet med en opdatering til PlayStation 4-konsollen, der gør det muligt at spille med Remote Play på iOS-enheder.

Ny superfed funktion fra Sony til iOS-brugere

Efter lang ventetid er Sony nu kommet med en opdatering af PlayStation 4-konsollen, der gør det muligt at spille med Remote Play på iOS-enheder. Det er ikke selve funktionen Remote Play, der er ny. Den er på PC og Mac, den har været på PS Vita i evigheder, og for fire år siden kom den til Sony Xperia Z3.

 

PlayStation 4 Remote Play på iPhone og iPad

Opdateringen er dog alligevel lidt af en milepæl, for nu kan iPhone og iPad-brugere bare downloade den officielle app og derefter streame PS4-gameplay på Apple-enhederne. Man spille med on-screen knapper, hvilket måske ikke er helt perfekt, men det er altså ret lækkert at kunne streame spillet, mens man slapper af i sofaen.

Desværre indeholder opdateringen ikke den mulighed for at skifte PSN ID, som har været meget efterspurgt. Hvis vi skal være ærlige, indeholder opdateringen ikke ret meget andet end netop streamingfunktionen til iOS.

Se også: De bedste mobiltelefoner til gaming

 

Skal lokke iPhone-brugere til at købe PlayStation

De fleste ved nok, at Sony kæmper en svær kamp for at forsvare den lille plads, de har på smartphone-markedet. Der er ingen tvivl om, at de gerne vil sælge flere telefoner, så det kan synes lidt underligt, at de vælger at lancere fordele for en stor konkurrent.

Samtidig er muligheden for Remote Play måske netop det, der kan få en iPhone/iPad-bruger til at købe en PS4-konsol og dermed i sidste ende være en gevinst for Sony.

Se også: Nyheder om PlayStation

kilde

Seenste nyt om emnet

Temaet fortsætter med at være relevant. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 11/3/2019 blev historien fulgt op med en artikel om Mobiltelefoner med lynopladning – hvilke mobiler lader hurtigst op? – Den videre historie om temaet finder du her. Se også seneste nyt om temaet her.