Ny TomTom navigator klar

Nu kan man finde husnumre og bruge Outlook til at finde vej.

Ny TomTom navigator klar

Den meget populære navigator TomTom til lommecomputere kommer nu i en version 2 med forbedrede kort og interface.

Forbedringerne er blandt andet, at man nu kan finde frem til husnumre. Tidligere fandt navigatoren udelukkende veje. Man kan dermed rejse dør til dør.

Den nye version har også indbygget funktioner, der gør det meget nemmere hurtigt at vælge alternative veje, for eksempel ved vejarbejde eller trafikulykker længere fremme på ruten.

En meget spændende feature er muligheden for at bruge kontakterne i Outlook. Så er det bare at finde en kontaktperson frem i lommecomputeren og bede navigatoren om, at man ledes frem til kontaktens adresse.